Spring til indhold

Information om Marokko

Landefakta

Geografi

Hovedstad

Rabat

Areal

446.550 km2. (med Vestsahara: 712.550 km2)

Indbyggertal

35.3 mio.

Befolkningsvækst pr. år

1,3 % (2016)

Sprog

Officielle sprog: Arabisk og berberisk
Fransk er et udbredt forretnings og administrationssprog

Religion

99% muslimer (officiel religion)


Regering

Statsoverhoved

Kong Mohammed VI (1999)

Premierminister

Saad Eddine El Othmani (2017)

Udenrigsminister

Nasser Bourita (2017)


 Økonomi

BNP

USD 109.8mia. (2017)

BNP pr. indbygger, PPP

USD 8.600 (2017)

Valuta

Marokkanske dirham (MAD)
(1 dirham ≈ 70 øre)

Marokko hedder på arabisk al-Maghrib, som betyder "dér, hvor solen går ned". Marokko dækker et område på ca. 450.000 km2, hvilket svarer til Sverige.

Ved Gibraltarstrædet er der kun ca. 14 km mellem Marokko og Spanien – og dermed mellem Afrika og Europa. Den nuværende Kong Mohammed VI’s afdøde far, Kong Hassan II, sagde, at: "Marokko er et træ, som har rødder i Afrika, og som ånder gennem sine blade i Europa".


Indenrigspolitik

Ifølge forfatningen af 2011 er Marokko et konstitutionelt monarki med et folkevalgt parlament. I 1999 arvede Kong Mohammed VI tronen efter sin far, Kong Hassan II, som havde regeret siden 1961. Kongen har omfattende politiske beføjelser og er desuden militær øverstkommanderende samt religiøst overhoved. Endelig er han en central aktør i marokkansk økonomi.

Mohammed VI har i sin regeringstid stået for en reformvenlig linje. Blandt de væsentligste reformer er familieloven fra 2004, som forbedrede vilkårene for marokkanske kvinder; arbejdsloven fra 2004, som sikrede lønmodtagere en række minimumsrettigheder; og nationalitetsloven fra 2007, som tillod marokkanske kvinder at videregive statsborgerskabet til deres børn, selv hvis de er udenlandsk gift.

I forbindelse med det arabiske forår i 2011 opstod der også i Marokko krav om demokrati, retssikkerhed og social retfærdighed. Kongen reagerede på kravene ved at tage initiativ til at gennemføre en ændring af forfatningen. Det førte til en styrkelse af regeringen og parlamentet. Forfatningen blev vedtaget ved en folkeafstemning den 1. juli 2011.

Den nuværende regering blev dannet efter valget i oktober 2016. Parti Justice et Développement (PJD), et moderat islamistisk parti, leder en koalitionsregering med fem andre partier: Rassemblement National des Indépendants (RNI), Mouvement Populaire (MP), Union Constitutionelle (UC), Union Socialiste des Forces Populaires (USFP) og Parti du Progrès et du Socialismee (PPS). Regeringskoalitionen udgør 240 ud af 395 pladser i parlamentet. Det næste parlamentsvalg vil senest finde sted i 2021.


Udenrigspolitik
Marokkos udenrigspolitik er domineret af spørgsmålet om Vestsaharas tilhørsforhold, som – på trods af FN’s bestræbelser gennem snart 30 år – er forblevet uløst. Vestsahara er i folkeretlig forstand et ”ikke selvstyrende område”, men administreres i praksis af Marokko, der annekterede området i 1975 og, som kontrollerer 2/3-dele af Vestsahara. Uafhængighedsbevægelsen Polisario, der repræsenterer den oprindelige befolkning sahrawierne i folkeretlig forstand, gør fortsat krav på suverænitet over området. Spørgsmålet er medvirkende til et meget dårligt forhold til nabolandet Algeriet. Marokko blev den 30. januar 2017 genoptaget som medlem af den Afrikansk Union, som det trak sig ud af i 1984 i protest over optagelsen af Sahrawi Arab Democratic Republic (Polisario) i unionen.


Marokkos relationer til EU
Marokko og EU har siden Barcelonaprocessen, der påbegyndtes i 1995, haft et tæt samarbejde. Samarbejdet foregår særligt inden for rammerne af EU’s naboskabspolitik (ENP) samt inden for en associeringsaftale, der trådte i kraft den 1. marts, 2000. Associeringsaftalen har som mål at styrke samarbejdet inden for økonomiske, sociale, videnskabelige og kulturelle områder bl.a. ved den gradvise etablering af et frihandelsområde mellem EU og Marokko. Således har man bl.a. besluttet at told-fritage udvalgte marokkanske produkter.

Med ENP-instrumentet forsøger EU at sikre en dybere politisk dialog mellem EU og Marokko hvad angår bl.a. god regeringsførelse og menneskerettigheder. I den forbindelse har man understøttet økonomiske, politiske og sociale reformer i Marokko.
Der kan læses mere på EU-delegationen i Rabats hjemmeside: https://eeas.europa.eu/delegations/morocco_en 


Migration
Migration spiller en central rolle i både inden- og udenrigspolitik i Marokko. Da der på den smalleste strækning kun er ca. 14 km. over Gibraltarstrædet fra Marokko til Spanien, søger mange irregulære migranter fra Marokko til Europa. Marokkanske myndigheder gør en betydelig indsats for at forhindre irregulær migration til Europa, men landet er ’klemt’ mellem stigende migrationspres fra syd og lukkede grænser mod nord. Marokko er således gået fra overvejende at være et udrejseland til også at være et transit- og destinationsland. I 2013 vedtog Marokko derfor en langsigtet migrationspolitik, der bl.a. indebar ’regulariseringstiltag’, hvorved irregulære migranter kunne tildeles opholds- og arbejdstilladelse. Inden for rammerne af EU's associeringsaftale med Marokko afholdes der årlige møder vedrørende migration. EU yder desuden betydelig økonomisk støtte til Marokko på området.


Terror og terrorbekæmpelse      
Det seneste terrorangreb i Marokko fandt sted den 28. april 2011 på en café ved det kendte turistmål Place Djemaa el Fna i Marrakech, hvor en bombe dræbte 16 personer, heriblandt 13 udenlandske turister. Det var det første større terrorangreb siden maj 2003, hvor 45 personer blev dræbt af en bombe i Casablanca. De marokkanske myndigheder er særdeles effektive, når det kommer til at opspore og optrevle terrornetværk og forhindre terrorangreb. Marokko prioriterer også terrorbekæmpelse i forhold til de anslåede 1.000-1.500 hjemvendte foreign fighters højt. Der er imidlertid forsat risiko for nye terrorhandlinger.
Menneskerettigheder

Hvad angår demokrati og menneskerettigheder anses situationen i Marokko for at være bedre end i de fleste andre arabiske lande, selv om der er lang vej til nordiske standarder. I 2004 nedsatte kong Mohammed VI en sandhedskommission til at undersøge de omfattende menneskerettigheds-krænkelser, der fandt sted under faderens, Hassan II’s, styre, samt til at kompensere ofrene og deres familier. I medfør af 2011-forfatningen er der oprettet et uafhængigt nationalt menneskerettighedsråd, CNDH, der skal sikre, at internationale konventioner på området overholdes.

På trods af en positiv lovgivningsmæssig udvikling er det en udbredt opfattelse, at der efter forbedringerne i forbindelse med det arabiske forår er sket et tilbageslag i de seneste år, navnlig med hensyn til presse-, ytrings- og forsamlingsfriheden. Det er ikke unormalt, at journalister anholdes for at ”bringe statens sikkerhed i fare’. Desuden udøver pressen selvcensur, hvorfor kritik af kongen, islam og den officielle linje i Vestsahara-spørgsmålet sjældent ses.


Økonomi og samhandel
Marokko er Afrikas femtestørste økonomi målt på købekraftsjusteret BNP. Økonomien er relativt liberal. Gennem en årrække har der været vækstrater på mellem 3 og 5 pct. Landbruget beskæftiger knap 40 pct. af arbejdsstyrken, men bidrager kun med ca. 16 pct. til BNP. Turisme udgør ca. 10 pct. af BNP, og den samlede servicesektor, inkl. turisme, udgør ca. 52 pct. af BNP. Industri, anlægsarbejder, minedrift m.v. udgør ca. 32 pct. af BNP, hvoraf den industrielle sektor udgør halvdelen. Marokko har, ifølge Verdensbanken, en gennemsnitlig arbejdsløshed på ca. 10 pct. (pr. 2017), mens arbejdsløsheden for unge er på ca. 20 pct.

Marokko har indgået frihandelsaftaler med mere end 55 lande, herunder EU og USA. Europa er Marokkos vigtigste eksportmarked, hvor Frankrig og Spanien aftager over halvdelen af den samlede marokkanske eksport. Danmarks samhandel med Marokko er meget begrænset. I 2016 eksporterede Danmark til Marokko for DKK 568 mio., mens importen fra Marokko var på DKK 111 mio. I 2015 eksporterede Marokko for en samlet værdi af 46,1 mia. dollars og importerede for 23,8 mia. dollars. Eksporten har traditionelt været baseret på få varetyper, herunder fosfat, citrusfrugter, fiskeriprodukter samt tekstiler og lædervarer. Underskuddet på betalingsbalancen på næsten 2 pct. af BNP skyldes især, at Marokko stort set ikke har forekomster af fossile brændstoffer og derfor må importere over 90 pct. af sin energi. Dog har Marokko formået at sænke underskuddet i de seneste år. For at blive mere selvforsynende har Marokko en ambition om, at andelen af energiforbruget, der skal komme fra vedvarende energikilder, skal være 42 pct. i 2020 og 52 pct. i 2030.

Omkring 49 danske virksomheder er aktive på det marokkanske marked, herunder Mærsk, DSV, Novo Nordisk, Leo Pharma og FLSmidth. Mærsk er bl.a. hovedinvestor og operatør i TangerMed, der efter afslutningen af en igangværende udvidelse vil være Afrikas største containerhavn. Novo Nordisk har halvdelen af markedet for insulin i Marokko. FLSmidth leverer bl.a. udstyr til Marokkos store fosfatvirksomhed OCP.