Spring til indhold

Landefakta

 Geografi

 Hovedstad

 Rabat                                              

 Areal

 446.550 km2

 Indbyggertal

 34,7 mio. (2016)

 Befolkningsvækst pr. år

 1,3 % (2016)

 Sprog

 Arabisk og berberisk (tamazight), 
 fransk (uofficielt)

 Religion

 99 % muslimer,
 1 % kristne og andre

 

 Økonomi

 BNP

 USD 100 mia. (2015) 

 BNP pr. indbygger, PPP

 7.821 intl. dollar (2015)
 (Danmark: 46.635 intl. dollar)

 Udlandsgæld

 USD 39 mia. (2014)

 Valuta

 Marokkanske dirham (MAD)
 (1 dirham ≈ 70 øre)

 

 Regering

 Statsoverhoved

 Kong Mohammed VI (1999)

 Premierminister

 Saad Eddine El Othmani (2017)

 Udenrigsminister

 Nasser Bourita (2017)


Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind

Indenrigspolitik

Ifølge forfatningen af 2011 er Marokko et konstitutionelt monarki med et folkevalgt parlament. I 1999 arvede Kong Mohammed VI tronen efter sin far, Kong Hassan II, som havde siddet på tronen siden 1961. Kongen har omfattende politiske beføjelser og er desuden militær øverstkommanderende samt religiøst overhoved. Endelig er han i kraft af holdingselskabet Société Nationale d’Investissement (SNI) en central aktør i alle væsentlige sektorer af økonomien.

I modsætning til Hassan II har Mohammed VI i sin regeringstid stået for en reformvenlig linje. Blandt de væsentligste reformer er familieloven fra 2004, som stiller kvinder og mænd lige i ægteskabet; arbejdsloven fra 2004, som sikrer lønmodtagere en række minimumsrettigheder; og nationalitetsloven fra 2007, som tillader marokkanske kvinder at videregive statsborgerskabet til deres børn, selv hvis de er udenlandsk gift. Kongen har desuden arbejdet for en forbedring af levevilkårene for de dårligst stillede.

Som en del af det arabiske forår i 2011 opstod 20. februar-bevægelsen i Marokko med krav om demokrati, retssikkerhed og social retfærdighed. Kongen imødekom kravene ved at gennemføre en forfatningsproces, der førte til større magt til regeringen og parlamentet, omend kongen fortsat har den afgørende indflydelse. Forfatningen blev vedtaget ved en folkeafstemning den 1. juli 2011 med 98,5 pct. af de afgivne stemmer for og en stemmeprocent på 73 pct.

Det seneste parlamentsvalg den 7. oktober 2016 resulterede i en sikker sejr til det moderate islamistiske parti, Parti de la Justice et du Développement. Partiet, der også vandt valget i 2011, leder en koalitionsregering bestående af seks partier. Regeringens program har bl.a. fokus på good governance, kvinders rettigheder og uddannelse. Den har desuden til opgave at gennemføre en række grundlæggende love, som er forudset i forfatningen af 2011.

Menneskerettigheder

Hvad angår menneskerettigheder og demokrati anses situationen i Marokko for at være bedre end i de fleste andre arabiske lande. I 2004 nedsatte kongen en sandhedskommission til at undersøge de omfattende menneskerettighedskrænkelser, der fandt sted under Hassan II’s styre, samt til at kompensere ofrene og deres familier. Kongen har endvidere etableret et uafhængigt menneskerettighedsorgan, der skal sikre, at internationale konventioner på området overholdes.

På trods af den positive lovgivningsmæssige udvikling er det en udbredt opfattelse, at der efter forbedringerne i forbindelse med det arabiske forår er sket et tilbageslag. Kritikken vedrører bl.a. ordensmagtens fortsatte anvendelse af tortur, overfyldte fængsler, mangler i retssystemet samt begrænsninger i presse-, ytrings- og forsamlingsfriheden. Det er ikke unormalt, at journalister anholdes for ’at bringe statens sikkerhed i fare’. Desuden udøver pressen selvcensur, hvorfor kritik af kongen, islam og den officielle linje i Vestsahara-spørgsmålet sjældent ses.

Terror

Det seneste terrorangreb i Marokko fandt sted den 28. april 2011 på en café ved det kendte turistmål Place Djemaa el Fna i Marrakesh, hvor en bombe dræbte 16 personer, heriblandt 13 udenlandske turister. Det var det første større terrorangreb siden maj 2003, hvor 45 personer blev dræbt af en bombe i Casablanca.

De marokkanske myndigheder er særdeles effektive, når det kommer til at opspore og opløse terrornetværk og forhindre angreb i landet. Marokko prioriterer også terrorbekæmpelse i forhold til de estimerede 1.000-1.500 hjemvendte marokkanske syrienskrigere højt. Ikke desto mindre findes der stadig terrorceller i Marokko, og der er fortsat risiko for nye terrorhandlinger.

Økonomi og samhandel                

Marokko er Afrikas femtestørste økonomi målt på købekraftsjusteret BNP (2016). Økonomien er relativt liberal. Gennem en årrække har der været høj vækst på mellem 3 og 5 pct., faldende underskud på de offentlige finanser og handelsbalancen samt relativt stabil inflation under 2 pct. For de kommende år spås tilsvarende vækstrater. Landbrugets vejrafhængighed samt økonomien i Europa er imidlertid en betydelig usikkerhedsfaktor for væksten.

Landbruget beskæftiger omkring 40 pct. af marokkanerne, men bidrager kun med ca. 16 pct. til BNP. Turisme udgør ca. 10 pct. af BNP og den samlede servicesektor, inkl. turisme, udgør ca. 55 pct. af BNP. Industri, anlægsarbejde, minedrift m.v. udgør ca. 30 pct. af BNP, hvoraf den industrielle sektor udgør halvdelen.

Marokko har frihandelsaftaler med mere end 55 lande, herunder EU og USA. Europa er Marokkos vigtigste eksportmarked, da Frankrig og Spanien aftager over halvdelen af den samlede marokkanske eksport. Danmarks samhandel med Marokko er meget begrænset. I 2015 eksporterede Danmark til Marokko for DKK 459 mio., mens importen fra Marokko var på DKK 112 mio. I 2015 eksporterede Marokko for en samlet værdi af 46,1 mia. dollars og importerede for 23,8 mia. dollars. Eksporten har traditionelt været baseret på få varetyper, herunder fosfat, citrusfrugter, fiskeriprodukter samt tekstiler og lædervarer. Underskuddet på betalingsbalancen på næsten 2 pct. af BNP skyldes især, at Marokko stort set ikke har forekomster af fossile brændstoffer og derfor må importere over 90 pct. af sin energi. Dog har Marokko formået at sænke underskuddet i de seneste år. For at blive mere selvforsynende har Marokko en ambition om, at andelen af energiforbruget, der skal komme fra vedvarende energikilder, skal være 42 pct. i 2020 og 52 pct. i 2030.

Marokko har store problemer med ulighed og arbejdsløshed. Selvom fattigdommen er faldende, er uligheden i indkomstfordelingen stigende. Uligheden ses også mellem mænd og kvinder samt i forhold til de sociale klassers ulige adgang til uddannelsessystemet. Den gennemsnitlige arbejdsløshed er på ca. 10 pct., mens ungdomsarbejdsløsheden er på ca. 20 pct. (2015).

Udenrigspolitik

Marokkos udenrigspolitik er domineret af spørgsmålet om Vestsahara tilhørsforhold, som på trods af FN’s bestræbelser gennem mere end 20 år er forblevet uløst. Vestsahara administreres i praksis af Marokko, men uafhængighedsbevægelsen Polisario, der repræsenterer den oprindelige befolkning sahrawierne, gør fortsat krav på suverænitet over hele området. I 2015 fejrede Marokko 40-året for den såkaldte Grønne March, hvor 350.000 civile marokkanere vandrede ind i Vestsahara bærende alene på koranen, marokkanske flag og billeder af den daværende konge, Hassan II. Marokko havde siden sin uafhængighed i 1956 gjort krav på området, som man hævder at have en historisk ret til. Siden 1975 har Polisario med støtte fra Algeriet kæmpet for Vestsaharas uafhængighed. Spørgsmålet giver løbende anledning til stridigheder, senest bl.a. med Sverige, EU og FN’s generalsekretær. Desuden er det medvirkende til et meget dårligt forhold til nabolandet Algeriet, hvortil grænsen er lukket. Marokko blev d. 30 januar 2017 genoptaget som medlem af den Afrikanske Union. For 33 år siden trak landet sig ud af unionen i protest over optagelsen af  Sahrawi Arab Democratic Republic (Polisario).

Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind