Nu kan der brevstemmes til Folketingsvalget i Danmark den 24. marts 2026
Brevstem i udlandet til folketingsvalget.
Tirsdag d. 24. marts 2026 er der valg til Folketinget. Vælgere der opholder sig i udlandet
kan stemme på en dansk repræsentation.
Alle, der på valgdagen opfylder følgende, har
ret til at brevstemme til folketingsvalget:
- har dansk indfødsret (statsborgerskab),
- er fyldt 18 år,
- har fast bopæl i riget og
- ikke er under værgemål med fuld fratagelse af den retlige
handleevne (ikke er umyndig).
Hvis du ikke har en fast
bopæl i riget, kan du søge om at blive optaget på folketingsvalglisten. Du kan
læse mere og søge om optagelse her.
Personer der har fast bopæl på Færøerne eller
i Grønland har ikke valgret til folketingsvalget i Danmark. Disse personer har
i stedet valgret til folketingsvalgene på Færøerne og i Grønland, hvor der
vælges i alt fire medlemmer til Folketinget.
Hvor kan man stemme?
Du kan afgive brevstemme ved personligt
fremmøde på Danmarks Ambassade i Rabat eller et af konsulaterne i Marokko.
Man
kan afgive brevstemme i ambassadens åbningstid fra 09:00-15:00 i hverdage, og i
konsulaternes åbningstider og retningslinjer for opmøde, der kan findes på
ambassadens hjemmeside her.
Vær
opmærksom på, at det kun er muligt at stemme på konsulaterne indtil tirsdag d.
3. marts.
Husk at
medbringe legitimation f.eks. sundhedskort, kørekort eller pas
Vær opmærksom på, at d.6. marts er
sidste dag til at give din brevstemme, hvis ambassaden skal kunne garantere, at
den bliver talt med. (For konsulaterne er det d.3. marts).
For spørgsmål angående valgret henvises til
Indenrigs- og Sundhedsministeriet, som kan kontaktes på:
Telefon: 72 26 90 00
(mandag-torsdag 9.00-16, fredag 9.00-15.30)
Henvendelser vedr. valg: [email protected]