Spring til indhold

Særfly fra Marrakesh til Stockholm den 9. juni 2020

29.05.2020  10:28

Der er nu åbnet for tilmelding til særfly fra Marrakesh til Stockholm den 9. juni 2020. Hurtig tilmelding anbefales.

Besked til danske rejsende i Marokko - Fly fra Marrakesh til Stockholm den 9. juni 2020.

Der er planlagt særflyvning fra Marrakesh til Stockholm den 9. juni. Flyvningen vil blive arrangeret af rejseselskabet Space Town Tours and & Travel. Er du interesseret i flyvningen, skal du tilmelde dig direkte hos rejseselskabet. Prisen for rejsen fra Marrakesh til Stockholm vil være ca. 4.000 DKK (5600 SEK) per person og ca. 1.500 DKK (2000 SEK) for børn 0-2 år (har ikke eget sæde). Du kan finde yderligere information om rejse og tilmelding på følgende link: https://book.spacetown.se/form-view/4

Når tidspunktet for flyvningen er endeligt bekræftet, vil Space Town Tours & Travel kontakte dig vedrørende betaling for rejsen. Har du spørgsmål angående flyvningen, bedes du kontakte rejseselskabet direkte:

Whatsapp 0046772252530 Email: info@spacetown.se

Call center:

Denmark: 004589884848

Sweden: 0046772252530

Norway: 004723964222

Finland: 00358753266672

 

Ambassaden har ikke mulighed for at garantere plads på flyvningen. Beslutter du dig for at rejse med Space Town, er du selv ansvarlig for at booke og betale din billet. Ambassaden hjælper Space Town med at indhente de nødvendige tilladelser til flyvningen og lokal transport for de rejsende til lufthavnen i Marrakesh, men er derudover ikke ansvarlig for rejsen, hverken før, under eller efter flyvningen.

Ved tilmelding til rejsen bekræfter du samtidig, at ambassaden kan dele navn og andre personoplysninger med de marokkanske myndigheder. Dette er et krav fra både rejseselskabet og de marokkanske myndigheder for alle rejsende på denne flyvning.

 

NB: I henhold til de nuværende indrejseregler til Sverige er rejsen kun tilladt for rejsende, der vender tilbage til permanent ophold i Sverige eller i et andet EU-land, hvis den rejsende skal fortsætte rejsen til fx Danmark. Det er grænsepolitiet i Sverige, der afgør hvilke personer, der har ret til at rejse til Sverige under den nuværende situation med Corona/COVID-19. Mere detaljerede oplysninger kan findes her: https://polisen.se/aktuellt/nyheter/2020/mars/granser/.

Du kan finde information om indrejse- og transitkrav i Sverige her: https://polisen.se/om-polisen/polisens-arbete/granspolisen/sa-paverkas/.

 

Er du ikke dansk statsborger, men har opholdstilladelse i Danmark, skal du kunne fremvise en gyldig billet til den videre rejse fra Stockholm til Danmark. Som dansk rejsende skal du selv sørge for billetter til den videre rejse fra Stockholm til Danmark.

Du bedes venligst være opmærksom på, at ambassaden ikke har kendskab til senere flyvninger fra Marokko til Danmark eller de øvrige nordiske lande. Rejsende, der ønsker at vende tilbage til Danmark, anbefales derfor at bruge dette tilbud. Rejsende, der beslutter ikke at bruge tilbuddet, skal være forberedt på at forblive i Marokko, indtil kommercielle flyruter genåbnes.

 


Seneste nyt

    Se alle