Spring til indhold

Coronavirus/COVID-19

Her kan du finde information om konsekvenserne af coronavirus/COVID-19 for danske rejsende og fastboende i Marokko.

Senest opdateret 12.04.2021 10:33
Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind

Rejsevejledning

Udenrigsministeriets rejsevejledninger indeholder gode råd og nyttige oplysninger for bestemte lande, primært rettet mod turistrejsende fra Danmark.

Læs rejsevejledningen for Marokko.

Information om konkrete restriktioner i Marokko opdateres ikke i rejsevejledningen. Ambassaden opdaterer i stedet informationen nedenfor.

Du kan læse mere om, hvordan du skal forholde dig, når du kommer hjem fra en udenlandsrejse på coronasmitte.dk.

Læs svarene på de mest almindelige spørgsmål.

Du kan også downloade vores app Rejseklar og tilmelde dig Danskerlisten, så modtager du information direkte fra os, hvis der indføres nye, større restriktioner i Afghanistan, eller hvis der i øvrigt opstår en krisesituation.

Hvis du ikke har adgang til app’en, kan du tilmelde dig Danskerlisten via vores hjemmeside.

Rejseråd til erhvervsrejser

Udenrigsministeriets rejsevejledninger indeholder gode råd og nyttige oplysninger for bestemte lande, primært rettet mod turistrejsende fra Danmark.

Læs rejsevejledningen for Marokko.

Information om konkrete restriktioner i Marokko opdateres ikke i rejsevejledningen. Ambassaden opdaterer i stedet informationen nedenfor.

Du kan læse mere om, hvordan du skal forholde dig, når du kommer hjem fra en udenlandsrejse på coronasmitte.dk.

Læs vores rejseråd til erhvervsrejser

Læs også regeringens retningslinjer for erhvervsrejser.

Læs om rejserestriktioner og lokale restriktioner nedenfor.

Rejserestriktioner

Nye restriktioner eller lempelser af eksisterende restriktioner kan indføres med meget kort varsel. Du bør derfor holde dig løbende opdateret. Du bør altid følge de lokale myndigheders anvisninger. 

Rejserestriktioner

Marokko har midlertidigt indført indrejseforbud for rejsende kommende fra Danmark. Indrejseforbuddet skyldes påvisning af en ny variant af COVID-19-virus i Danmark. Forbuddet omfatter alle, uanset nationalitet, med fast bopæl i Danmark. Danske statsborgere med fast bopæl (opholdstilladelse) i et tredjeland, der ikke er underlagt indrejseforbud over for Marokko, er som udgangspunkt ikke omfattet af indrejseforbuddet.


Landegrænsen mod de spanske enklaver, Ceuta og Melilla, er lukket indtil videre.

Det danske coronapas for COVID-19 vaccination

Læs mere om coronapasset her.

Karantæne- og testregler

Der er ikke krav om karantæne ved indrejse til Marokko. Personer, der er smittet med COVID-19, vil blive mødt af krav om karantæne og eventuel isolation på et marokkansk hospital.

Interne rejserestriktioner

I Marokko indfører myndighederne løbende områdebestemte rejserestriktioner afhængigt af det lokale COVID-19-smittetryk. Dette kan ske med kort varsel.

Offentlig transport fungerer med periodevise nedlukninger afhængigt af COVID-19-smittetrykket. Du bør derfor altid orientere dig om de lokale forhold f.eks. hos din vært eller hotel/rejsebureau.

Transitmuligheder

Der er ingen transitmuligheder gennem Marokko.

Lokale restriktioner

Nye restriktioner eller lempelser af eksisterende restriktioner kan indføres med meget kort varsel. Du bør derfor altid orientere dig om de lokale forhold. Du bør altid følge lokale myndigheders anvisninger.

Udgangsforbud

Der er ikke et generelt udgangsforbud, men myndighederne har indført udgangsforbud i nattetimerne, gældende for hele landet, i tidsrummet kl. 21.00 til 06.00. Der kan derudover gælde særlige restriktioner i afgrænsede områder, og du bør derfor altid orientere dig lokalt.

Forsamlingsforbud

Myndighederne har indført generelt forsamlingsforbud i Marokko, som gælder både offentlige og private forsamlinger. Lokale myndigheder kan indføre yderligere restriktioner vedrørende forsamlinger. Dette kan ske med kort varsel, og du bør derfor altid orientere dig lokalt.

Hvis du bliver syg

Hvis du får symptomer, der kan give mistanke om COVID-19, imens du rejser i udlandet, bør du hurtigst muligt kontakte dit rejse- og/eller forsikringsselskab.

Du bør derudover følge de lokale myndigheders anvisninger.

Hvis de lokale myndigheder beder dig om at gå i karantæne eller tage andre forholdsregler, bør du følge deres anvisninger. Du bør også samarbejde med de lokale myndigheder om kontaktopsporing, hvis det bliver relevant. 

Udenrigsministeriet kan ikke påvirke de restriktioner, som andre lande vælger at indføre for at forhindre videre smittespredning.

Du kan altid kontakte ambassaden eller Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter 24/7 (bbb@um.dk / +45 3392 1112), hvis du har brug for rådgivning.

Udenrigsministeriet modtager mange spørgsmål om, hvordan man skal forholde sig, hvis man bliver syg i udlandet.  
Læs svarene på de mest almindelige spørgsmål.

Læs mere om symptomer på COVID-19 hos Sundhedsstyrelsen.

Visum og opholdstilladelse

Udrejse af Marokko

Der er udrejsemuligheder fra Marokko men ingen direkte flyvninger til Danmark. Læs mere ovenfor under afsnitter ”Rejserestriktioner”.

Indrejse i Danmark

coronasmitte.dk kan du læse om krav ved indrejse i Danmark. 

Udenrigsministeriet kan ikke besvare spørgsmål om indrejse eller transit i Danmark. Sådanne spørgsmål skal stilles til Politiet. Du kan finde kontaktoplysninger og åbningstider på coronasmitte.dk.

Udenrigsministeriet kan ikke svare på sundhedsfaglige spørgsmål om coronavirus/COVID-19, vaccination eller test. Sådanne spørgsmål skal stilles til den myndighedsfælles hotline. Du kan finde kontaktoplysninger og åbningstider på coronasmitte.dk.

Mere information

Danskere bosat eller på rejse i Marokko opfordres til at følge de lokale myndigheders information - se nedenstående informationskanaler:

Udenrigsministeriet og den danske ambassade rådgiver ikke om sundhedsfaglige spørgsmål, men henviser til Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut

De danske myndigheder har samlet informationer om den danske indsats mod coronavirus/COVID-19 på en fælles myndighedsside

 

Kontakt

Du kan kontakte ambassaden i Marokko inden for almindelig åbningstid.

Følg også information fra ambassaden på:

Du kan altid kontakte Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter 24/7.

Du kan også downloade vores app Rejseklar og tilmelde dig Danskerlisten, så modtager du information direkte fra os, hvis der indføres nye, større restriktioner i Marokko, eller hvis der i øvrigt opstår en krisesituation.

Hvis du ikke har adgang til app’en, kan du tilmelde dig Danskerlisten via vores hjemmeside.

Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind

hent app'en rejseklar

I app’en Rejseklar har vi samlet alt, hvad
du skal vide om sikkerhed på din rejse.
Hvor du rejser hen, er din egen beslutning og dit eget ansvar. Udenrigsministeriet kan ikke holdes ansvarlig for oplysningerne her på siden.

Det er dit ansvar at overholde ind- og udrejseregler i de lande, du rejser til. Det er de lokale myndigheder i de enkelte lande, der fastlægger reglerne og afgør, om du overholder dem. Derfor anbefaler vi, at du undersøger de aktuelle, lokale regler og retningslinjer, inden du rejser.

Udenrigsministeriet i København og de danske ambassader og konsulater i udlandet vil ikke kunne oplyse mere end, hvad du kan læse her på siden. Vi tilstræber, at oplysningerne på siden er opdaterede, korrekte og dækkende. Vi kan ikke drages til ansvar for evt. problemer med ind- og udrejse, uanset oplysningerne på hjemmesiden.