Spring til indhold

Ægteskab

Indgåelse af ægteskab i Marokko

I forbindelse med indgåelse af ægteskab med en marokkansk statsborger, der er bosiddende i Marokko, skal de marokkanske myndigheder bruge et Certificat de capacité de mariage. Certifikatet udfærdiges af ambassadenefter foregående aftale. Der kan bestilles tid på mail: rbaambvisa@um.dk eller på tlf.: +212 537 665 020.

Til udfærdigelse af Certificat de capacité de mariage skal ambassaden have følgende dokumenter af den danske statsborger:

  1. Ægteskabserklæring - udstedes af hjemkommunen eller borger.dk.
  2. Skilsmisseerklæring* – kontakt Familieretshuset eller hjemkommunen (borger.dk).
  3. International straffeattest – udstedes af politiet.
  4. Fødselsattest, navneattest eller dåbsattest.
  5. Ansættelseskontrakt og lønsedler for de sidste tre måneder.

*) Skilsmisseerklæringen skal kun medbringes hvis relevant.

VIGTIGT:

Derudover skal der udfærdiges en nationalitetsattest - Attestation de nationalité. Attesten kan ikke udstedes af ambassaden. Den kan hentes via www.uim.dk.

Det er vigtigt, at den kommende ægtefælle er til stede under samtalen og medbringer gyldig billedlegitimation (pas eller marokkansk identitetskort).

OBS: De marokkanske myndigheder skal herudover også bruge en marokkansk straffeattest. Denne kan kun indhentes fra det marokkanske Justitsministerium i Rabat.

Vi anbefaler, at den kommende marokkanske ægtefælde undersøger de Marokkanske krav til det ønskede ægteskab.

Oversættelse til arabisk

Oversættelse til arabisk: For at de marokkanske myndigheder kan bruge dokumenterne, skal dokumenterne oversættes til arabisk. Dette skal gøres af en statsautoriseret tolk. Læs mere om legalisering/”apostille” af dokumenter her.

Ambassaden kan ikke oversætte dokumenter til arabisk.

Øvrige oplysninger

Kvinder: Ikke-muslimske kvinder, der ønsker at gifte sig med en muslimsk marokkansk mand, behøver ikke at konvertere til Islam. Kvinder skal dog være opmærksom på, at de bl.a. ikke må forlade landet med deres børn uden ægtefældens tilladelse. Kvinder er ligeledes anderledes stillet i forbindelse med arv. Vi opfordrer til, at man henvender sig til en marokkansk advokat, der har mulighed for at informere mere præcist om lovgivningen.

Mænd: Ikke-muslimske mænd, der ønsker sig at gifte sig med en muslimsk marokkansk kvinde skal konvertere til Islam.