Landefakta

Geografi

Regering

Økonomi

Indenrigspolitik

Ifølge Marokkos forfatning fra 2011 er landet et konstitutionelt monarki med et folkevalgt parlament. I 1999 arvede kong Mohammed VI tronen efter sin far, Kong Hassan II, som havde regeret siden 1961. Kongen har omfattende politiske beføjelser og er desuden militær øverstkommanderende samt religiøst overhoved.

Mohammed VI har i sin regeringstid stået for en reformvenlig linje. Blandt de væsentligste reformer er familieloven fra 2004, som forbedrede vilkårene for marokkanske kvinder; arbejdsloven fra 2004, som sikrede lønmodtagere en række minimumsrettigheder; og nationalitetsloven fra 2007, som tillod marokkanske kvinder at videregive statsborgerskabet til deres børn, selv hvis de er udenlandsk gift.

I forbindelse med det arabiske forår i 2011 opstod der også i Marokko krav om demokrati, retssikkerhed og social retfærdighed. Kongen reagerede på disse krav ved at tage initiativ til at introducere og gennemføre en ændring af forfatningen, som blev vedtaget ved en folkeafstemning den 1. juli 2011, og som førte til en styrkelse af regeringen og parlamentet.

Det islamiske parti PJD vandt parlamentsvalget i 2011 udløst af Det Arabiske Forår og sad på magten indtil seneste parlamentsvalg i 2021. Her mistede de 94 mandater, og i stedet blev det liberale RNI (Rassemblement National des Indépendants) landets største parti. Partiets leder og tidligere landbrugsminister, Aziz Akhannouch, blev landets premierminister i en flertalsregering med centrumparitet PAM (Parti Authenticité et Modernité) og det konservative PI (Parti de l’Istiqlal). Regeringen består af 31 ministre og ministersekretærer, hvoraf syv er kvinder.

Både kongen og den marokkanske regering understreger kontinuerligt behovet for at iværksætte en grundlæggende og ambitiøs reformproces med henblik på at adressere de store udfordringer blandt andet på uddannelses- og sundhedsområdet. Her kan eksempelvis nævnes den nationale sundhedsforsikring lanceret i 2021 med formålet at sikre adgang til sundhedsvæsenet for alle marokkanere Et andet eksempel er den nye udviklingsmodel for Marokko, som blev offentliggjort på baggrund af en kommissionsrapport fra maj/juni 2021, og som skal tjene som grundlag for landets udviklingsprogrammer frem til 2035. Udviklingsmodellen er en vigtig del af den nye regerings program for den kommende regeringsperiode. Modellen indeholder en række mål for Marokko, herunder en fordobling af BNP pr. indbygger inden 2035, at mere end 90% af marokkanske elever behersker grundlæggende læring ved afslutningen af grundskolen, at antallet af læger pr. indbygger øges for at nå WHO's standarder, at andelen af beskæftigelse i den uformelle sektor reduceres til 20%, at kvinders erhvervsfrekvens øges til 45% i forhold til 22% i 2019, og at BNP vokser med 6% årligt. Selvom Marokko har gennemført store reformer for at tilskynde investeringer og forbedre det sociale sikkerhedsnet, skal der mere til for at realisere alle den nye udviklingsmodels visioner.

Udenrigspolitik og samhandel

Marokko fører en aktiv udenrigspolitik med fokus på at fastholde tætte bånd til de traditionelle vestlige partnere som USA, Frankrig og Spanien, men også med ønsket om samarbejde med andre, især økonomiske, partnere såsom Kina og Rusland. Marokko har også de seneste år øget sit fokus på Afrika, hvilket kulminerede i 2017 med genoptagelsen i Den Afrikanske Union, som Marokko trak sig ud af i 1984. Den altoverskyggende udenrigspolitiske dagsorden er spørgsmålet om Vestsaharas tilhørsforhold, som – på trods af FN’s bestræbelser– er forblevet uløst. Spørgsmålet er medvirkende til et belastet forhold til Marokkos naboland Algeriet, hvilket i 2021 bl.a. førte til Algeriets afbrydelse af de diplomatiske relationer med Marokko samt lukningen af algerisk luftrum for civile og militære fly til og fra Marokko.

Marokko og EU har siden Barcelonaprocessen, der påbegyndtes i 1995, haft et tæt samarbejde. Samarbejdet foregår særligt inden for rammerne af EU’s naboskabspolitik samt inden for en associeringsaftale, der trådte i kraft den 1. marts 2000. Med instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde (NDICI) forsøger EU at sikre en dybere politisk dialog mellem EU og Marokko hvad angår bl.a. god regeringsførelse og menneskerettigheder. I den forbindelse har man fra EU's side især understøttet økonomiske, politiske og sociale reformer i Marokko. Der kan læses mere på EU-delegationen i Rabats hjemmeside.

Marokko har derudover indgået frihandelsaftaler med flere partnere, herunder EU, USA og Den Arabiske Liga. Europa er Marokkos vigtigste eksportmarked, og samtidig er Marokko EU’s største handelspartner i det sydlige Middelhav. 60% af den marokkanske eksport går til EU, og i 2022 kom 45% af Marokkos import fra EU. Samhandlen mellem EU og Marokko løb i 2022 op på €53,3 milliarder.

Den marokkanske økonomi, der bl.a. afhænger af turisme, blev hårdt ramt af COVID-19 pandemien, hvor især budgetunderskuddet steg. Økonomien er dog senere kommet sig, og i 2024 konkluderede OECD, at væksten er vendt tilbage efter pandemien og energikrisen - på trods af jordskælvet i 2023 og episoder med tørke. Mens økonomien voksede med 3,4% i 2023 steg landbrugsproduktionen kun med 1,5% i 2023, især grundet udfordringer med vandmangel afledt af den fortsatte tørke på sjette år. Samme udfordringer bidrog til et tab på omkring 200.000 arbejdspladser i landbrugssektoren i 2023 og til et prognosticeret fald i væksten i 2024 til 2,9%.

Derudover har Marokko stort set ikke forekomster af fossile brændstoffer og må derfor importere over 90% af sin energi. For at blive mere selvforsynende på energiområdet har Marokko iværksat en ambitiøs grøn omstillingsproces med fokus på især sol- og vindenergi samt grøn hydrogen.

Forholdet mellem Danmark og Marokko

Danmark har et godt og mangeårigt samarbejde med Marokko på en lang række områder. Marokko blev et af Dansk-Arabisk Partnerskabsprograms (DAPP) prioritetslande i 2006. Yderligere info herom kan findes her.

Mange danske virksomheder er aktive på det marokkanske marked, herunder Mærsk, Vestas, DSV, Novo Nordisk, Leo Pharma og FLSmidth. Mærsk er bl.a. hovedinvestor og operatør i Afrikas største containerhavn Tanger MED, og Novo Nordisk er en engageret aktør på markedet for insulin. I 2023 eksporterede Danmark varer for DKK 892 mio. til Marokko mod DKK 1,23 mia. i 2022,og DKK 1,45 mia. i 2021. Den største eksportvare fra Danmark til Marokko er metalvarer. Importen af varer fra Marokko i 2023 var på DKK 593 mio., en stigning fra DKK 556 mio. i 2022 og DKK 341 mio. i 2021. Det er især medicinske og farmaceutiske produkter, Danmark importerer fra Marokko. Marokkos eksport har traditionelt været baseret på få varetyper, herunder fosfat, citrusfrugter, fiskeriprodukter samt tekstiler og lædervarer. I dag eksporterer Marokko også bil- og luftfartsudstyr, som samlet set står for omkring 22,5% af landets eksport (2022).

Marokkos stigende fokus på sol- og vindenergi åbner desuden nye muligheder for Danmark og danske virksomheder for at indgå samarbejde med Marokko og marokkanske virksomheder.

Danmarks Statistik og det marokkanske statistikbureau, HCP, har indgået et myndighedssamarbejde i 2019. Samarbejdet er finansieret over Udenrigsministeriets ramme for strategisk sektorsamarbejde og løber over en treårig periode I 2023 (med opstart i 2021) oprettede danske (Miljøstyrelsen) og marokkanske myndigheder (Ministeriet for udstyr og vand) et strategisk sektorsamarbejde på vandområdet efter et MoU i 2022. Fokus for samarbejdet er at udveksle best practices i de respektive landes vandsektorer og at reducere klimaforandringernes negative konsekvenser herpå. Samarbejdet flugter med ambitionerne i Danmarks nye Afrikastrategi.

I oktober 2023 underskrev det marokkanske Ministerium for energiomstilling og bæredygtig udvikling og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet i Danmark et MoU om styrket samarbejde på energiområdet. I den sammenhæng vil der også blive indgået et strategisk sektorsamarbejde mellem Danmark og Marokko inden for energi. Her vil fokus være at fremme den grønne energiomstilling og reducere drivhusgasudledninger i Marokko.