Gå til indhold

Sundhedsforsikringer

Den danske ambassade og vores konsulater kan altid hjælpe dig med at komme i kontakt med dit forsikringsselskab og din familie, hvis du bliver syg. Vi kan dog ikke betale for udgifter forbundet med eventuelle sygdomsforløb.

Du skal være opmærksom på, at hverken det gule sundhedskort eller det blå EU-sygesikringsbevis er gældende i Marokko, og vi anbefaler derfor altid, at rejsende i Marokko har tegnet en privat rejseforsikring.  

Hvis du bliver indlagt på et hospital, og du kan identificere dig som dansk statsborger, vil hospitalet almindeligvis kontakte den danske ambassade. Har du ikke tegnet en privat forsikring, vil vi forsøge at komme i kontakt med dine pårørende i Danmark, for at høre om de evt. kan stille den garanti en forsikring normalvis ville stille for din behandling.

Hvis du er involveret i en alvorlig ulykke, f.eks. en trafik ulykke med én eller flere døde, kan du risikere, at du ikke kan få lov til at rejse hjem, før du har vidnet i retten. Dette kan være uanset om du ikke er skyld i hændelsen og selv kommet alvorligt til skade i ulykken. I sådanne tilfælde kan du få brug for en advokat. Udgifterne forbundet med advokatbistand og forlænget rejse er du også selv ansvarlig for, hvis ikke du er forsikret.

Ambassaden eller konsulaterne kan kontakte dit forsikringsselskab og familie på dine vegne og sætte dig i forbindelse med advokat.

Læs mere omkring rejseforsikringer her.