The Trade Council
The Trade Council på Den Danske Ambassade i Marokko
Er du en virksomhed fra Danmark, Grønland eller Færøerne, bistår vi dig med at promovere dine aktiviteter og hjælper dig med at komme ind på det marokkanske marked. Vi hjælper både virksomheder uden forbindelser til det marokkanske marked og allerede veletablerede virksomheder.
The Trade Council i Marokko tilbyder rådgivning og assistance inden for alle områder af det marokkanske marked. Vi har dog særligt fokus på følgende sektorer:
- Vand
- Vedvarende energi
- Landbrug, agro-industri og fødevaresikkerhed
Af ydelser tilbyder vi blandt andet:
- Markeds- og konkurrentanalyser
- Partner-, leverandør- og kundesøgninger
- Besøgsprogrammer samt netværks- og matchmaking-arrangementer
- Trouble shooting
- Udarbejdelse af eksportstrategier
- Global Public Affairs
- Rekruttering af lokale agenter/medarbejdere
- Mediekampagner
- Konferencer
Vores tjenester er reguleret i henhold til Udenrigsministeriets betalingsordning (kontakt Eksportrådet i Marokko for flere oplysninger herom).
Trade Council i Marokko er en del af Trade Council MENA (Eksportrådet i Mellemøsten og Nordafrika), som ligeledes er tilstede i Algeriet, Bahrain, Egypten, Emiraterne, Iran, Libanon.
Det ikke-selvstyrende territorie Vestsahara
Danmark og EU anerkender ikke Vestsahara som en del af Marokko. Vestsahara har været opført på FN’s liste over ikke-selvstyrende territorier siden 1963. Der har siden 1991 pågået en proces i FN for at nå frem til en retfærdig, varig og gensidigt acceptabel politisk løsning på konflikten om territoriet mellem særligt Marokko og uafhængighedsbevægelsen Frente Polisario. Danmark støtter den FN-ledede proces for en gensidigt acceptabel politisk løsning.
Udenrigsministeriet rådgiver ikke danske virksomheder om kommercielle aktiviteter i Vestsahara. Danske virksomheder opfordres til at udvise særlig agtpågivenhed ved engagement i områder med uafklaret suverænitet som Vestsahara og til at sikre, at deres kommercielle aktiviteter ikke skader lokalbefolkningen.
kontakt the trade council
Tlf.: +212 (0) 537 665 023
E-mail: [email protected]
The Trade Council kan kontaktes dagligt 9.00-16.00
Følg The Trade Council på LinkedIn: The Trade Council of Denmark in Morocco