Økonomiske nøgletal

				2020		2021		2022		2023		2024 (Forventet)	2025 (Forventet)
	Realvækst BNP			-7,2%		7,9%		1,5%		3,4%		2,7%	3,5%
	BNP pr. indbygger, nominel USD			$3.308		$3.853		$3.508		$3.830		$4.046	$4.288
	Realvækst BNP pr. indbygger			-8,9%		6,4%		0,5%		2,3%		1,6%	2,5
	Offentlig saldo, % af BNP			-1,1%		-2,3%		-5,4%		-4,4%		-4,2%	-4,5%
	Betalingsbalance, % af BNP			-7,1%		-5,9%		-3,7%		-0,6%		-1,4%	-2,4%
	Samlet offentlig gæld, % af BNP			90,4%		87,7%		86,1%		82,7%		83%	83,1%
	Inflation (CPI)			0,6%		1,4%		6,7%		6,1%		1,7%	2,5%
	Befolkningstilvækst			1,0%		1,0%		1,0%		1,0%		1,0%	0,9%
	Arbejdsløshed			11,9%		12,3%		11,9%		13%		13,2%	13%

 

Sammenligning af placering på internationale indekser samt kreditvurdering

				Marokko						Danmark
				2022			2023			2023
	OECD Country Risk Classification (0-7)			3			3			0
	Oxford Economics Credit Rating (0-20)			10			10			20
	Corruption Perception Index (0-100)			94			97			1

*) Kreditvurdering BBB betyder, at Marokko har en tilstrækkelig kapacitet til at møde finansielle forpligtelser, men ugunstige økonomiske forhold vil formenligt svække evnen

Valuta: Marokkanske dirham (MAD): 100 dirham ≈ 70 kroner

 

Økonomi og samhandel

Marokko er Afrikas femtestørste økonomi målt på købekraftsjusteret BNP. Økonomien er relativt liberal. Gennem en årrække har der været vækstrater på mellem 3 og 5 pct, hvor COVID-19-pandemien dog var årsag til store udsving i 2020 og 2021, hvor især budgetunderskuddet steg. Den marokkanske økonomi er dog senere kommet sig, og i 2024 konkluderede OECD, at væksten er vendt tilbage efter pandemien og energikrisen - på trods af jordskælvet i 2023 og episoder med tørke. Mens økonomien voksede med 3,4% i 2023 steg landbrugsproduktionen kun med 1,5% i 2023, især grundet udfordringer med vandmangel afledt af den fortsatte tørke på sjette år. Samme udfordringer bidrog til et tab på omkring 200.000 arbejdspladser i landbrugssektoren i 2023 og til et prognosticeret fald i væksten i 2024 til 2,9%.

Marokko har derudover indgået frihandelsaftaler med flere partnere, herunder EU, USA og Den Arabiske Liga. Europa er Marokkos vigtigste eksportmarked, og samtidig er Marokko EU’s største handelspartner i det sydlige Middelhav. 60% af den marokkanske eksport går til EU, og i 2022 kom 45% af Marokkos import fra EU. Samhandlen mellem EU og Marokko løb i 2022 op på €53,3 milliarder. Frankrig og Spanien aftager over halvdelen af den samlede marokkanske eksport til Europa. Danmarks samhandel med Marokko er meget begrænset.

I 2021 eksporterede Danmark til Marokko for DKK 3 mia. (BB), mens importen fra Marokko var på DKK 2,6 mia. (BB). Eksporten har traditionelt været baseret på få varetyper, herunder fosfat, citrusfrugter, fiskeriprodukter samt tekstiler og lædervarer. Underskuddet på betalingsbalancen  skyldes især, at Marokko stort set ikke har forekomster af fossile brændstoffer og derfor må importere over 90 pct. af sin energi. Dog har Marokko formået at sænke underskuddet i de seneste år ved at investere i vedvarende energikilder såsom vind- og solenergi, som landet har rig adgang til. For at blive mere selvforsynende har Marokko en ambition om, at andelen af energiforbruget, der skal komme fra vedvarende energikilder, skal være 52 pct. i 2030.

Omkring 50 danske virksomheder er aktive på det marokkanske marked, herunder DSV, FLSmidth, Leo Pharma, Mærsk og Novo Nordisk. Mærsk er bl.a. hovedinvestor og operatør i TangerMed, der var færdigudbygget i 2018 og nu er Afrikas største containerhavn. Novo Nordisk har halvdelen af markedet for insulin i Marokko. FLSmidth leverer bl.a. udstyr til Marokkos store fosfatvirksomhed OCP.