Spring til indhold

Information om Marokko

Landefakta

Geografi

Hovedstad

Rabat (580.000 indbyggere)

Største byer Casablanca (3,3 mio.), Fes, Tanger, Marrakech, Salé, Meknès, Rabat, Oujda, Kenitra, Agadir

Areal

446.550 km2. (med Vestsahara: 712.550 km2)

Indbyggertal

35,74 mio. (2017)

Befolkningsvækst pr. år

1,3 % (2017)

Sprog

Officielle sprog: Arabisk og berberisk

Fransk er et udbredt forretnings og administrationssprog

Religion

99% muslimer (officiel religion)

Højeste punkt Jebel Toubkal (Atlasbjergene) 4.165 meter


Regering

Statsoverhoved

Kong Mohammed VI (1999)

Premierminister

Saad Eddine El Othmani (2017)

Udenrigsminister

Nasser Bourita (2017)

Regeringsform Parlamentarisk konstitutionelt monarki


 Økonomi

BNP

USD 109,1 mia. (2017)

BNP pr. indbygger (PPP)

USD 8.600 (2017)

Valuta

Marokkanske dirham (MAD)
(1 dirham ≈ 70 danske øre)

Indenrigspolitik

Ifølge forfatningen af 2011 er Marokko et konstitutionelt monarki med et folkevalgt parlament. I 1999 arvede Kong Mohammed VI tronen efter sin far, Kong Hassan II, som havde regeret siden 1961. Kongen har omfattende politiske beføjelser og er desuden militær øverstkommanderende samt religiøst overhoved. Endelig er han en central aktør i marokkansk økonomi.
 
Mohammed VI har i sin regeringstid stået for en reformvenlig linje. Blandt de væsentligste reformer er familieloven fra 2004, som forbedrede vilkårene for marokkanske kvinder; arbejdsloven fra 2004, som sikrede lønmodtagere en række minimumsrettigheder; og nationalitetsloven fra 2007, som tillod marokkanske kvinder at videregive statsborgerskabet til deres børn, selv hvis de er udenlandsk gift.
 
I forbindelse med det arabiske forår i 2011 opstod der også i Marokko krav om demokrati, retssikkerhed og social retfærdighed. Kongen reagerede på kravene ved at tage initiativ til at gennemføre en ændring af forfatningen, som blev vedtaget ved en folkeafstemning den 1. juli 2011, og som førte til en styrkelse af regeringen og parlamentet.
 
Hvad angår demokrati og menneskerettigheder anses situationen i Marokko for at være bedre end i de fleste andre arabiske lande. Iagttagere peger dog på, at der efter en positiv lovgivningsmæssig udvikling efter det arabiske forår er sket tilbageslag, navnlig med hensyn til presse-, ytrings- og forsamlingsfriheden, hvilket også bemærkes af uafhængige menneskerettighedsorganisationer.
 
Både Kongen og den marokkanske regering understreger behovet for at iværksætte en grundlæggende og ambitiøs reformproces med henblik på at adressere de store udfordringer blandt andet på uddannelses- og sundhedsområdet, og der er nedsat flere råd og kommissioner, der skal komme med konkrete forslag.
 
Sidste parlamentsvalg fandt sted i oktober 2016, og den nuværende regering blev dannet ved en regeringsrokade i oktober 2019. Regeringen Othmani II er en fem-parti-koalition med 24 ministre/viceministre, og ledes af premierminister Saadeddine El Othmani, PJD (Parti de la justice et du développement). Det næste parlamentsvalg vil senest finde sted i 2021.
 

Udenrigspolitik og samhandel

Marokko fører en aktiv udenrigspolitik med fokus på at fastholde tætte bånd til de traditionelle vestlige partnere som USA, Frankrig og Spanien, men også med ønsket om samarbejde med andre, især økonomiske, partnere såsom Kina og Rusland. Marokko har også de seneste år øget sit fokus på Afrika kulminerende med genoptagelsen i 2017 i den Afrikansk Union, som Marokko trak sig ud af i 1984. Den altoverskyggende dagsorden er spørgsmålet om Vestsaharas tilhørsforhold, som – på trods af FN’s bestræbelser gennem snart 30 år – er forblevet uløst. Spørgsmålet er medvirkende til et belastet forhold til nabolandet Algeriet.
 
Marokko og EU har siden Barcelonaprocessen, der påbegyndtes i 1995, haft et tæt samarbejde. Samarbejdet foregår særligt inden for rammerne af EU’s naboskabspolitik (ENP) samt inden for en associeringsaftale, der trådte i kraft den 1. marts 2000. Europa er Marokkos vigtigste eksportmarked, hvor Frankrig og Spanien aftager over halvdelen af den samlede marokkanske eksport.
 
Med ENP-instrumentet forsøger EU at sikre en dybere politisk dialog mellem EU og Marokko hvad angår bl.a. god regeringsførelse og menneskerettigheder. I den forbindelse har man understøttet økonomiske, politiske og sociale reformer i Marokko.
 
Der kan læses mere på EU-delegationen i Rabats hjemmeside.
 
Marokko har indgået frihandelsaftaler med mere end 55 lande, herunder EU og USA. Europa er Marokkos vigtigste eksportmarked, hvor Frankrig og Spanien aftager over halvdelen af den samlede marokkanske eksport. Underskuddet på betalingsbalancen på næsten 2 pct. af BNP skyldes især, at Marokko stort set ikke har forekomster af fossile brændstoffer og derfor må importere over 90 pct. af sin energi. Dog har Marokko formået at sænke underskuddet i de seneste år. For at blive mere selvforsynende på energiområdet har Marokko iværksat en ambitiøs omstillingsproces med fokus på især sol- og vindenergi.
 

Forholdet mellem Danmark og Marokko

Danmark har et godt og mangeårigt samarbejde med Marokko på en lang række områder. Marokko blev et af Dansk Arabisk Partnerskabsprograms (DAPP) prioritetslande i 2006. (Yderligere info kan findes her).
 
Omkring 50 danske virksomheder er aktive på det marokkanske marked, herunder Mærsk, DSV, Novo Nordisk, Leo Pharma og FLSmidth. Mærsk er bl.a. hovedinvestor og operatør i Afrikas største containerhavn i Tanger og Novo Nordisk er en engageret på markedet for insulin. I 2018 eksporterede Danmark for DKK 732 mio. til Marokko, mens importen fra Marokko var på DKK 209 mio. Eksporten har traditionelt været baseret på få varetyper, herunder fosfat, citrusfrugter, fiskeriprodukter samt tekstiler og lædervarer.
 
Danmarks Statistik og det marokkanske statistikbureau har indgået et nyt myndighedssamarbejde i 2019. Samarbejdet er finansieret over udenrigsministeriets ramme for strategisk sektorsamarbejde og løber over en treårig periode.